De viste personer er virkelige patienter, og det krævede samtykke til at bruge deres historier er indhentet fra patienterne og deres familier. De anvendte fotos er kun til illustration.
Børn kan opleve tiltagende muskelsvaghed i de muskler, der sidder tættest på kroppens centrum, såsom skuldre, lår og bækken. Disse muskler muliggør aktiviteter såsom at kravle, gå, sætte sig op og styre hovedets bevægelser. Evnen til at trække vejret og synke kan også blive påvirket.4
SMA påvirker ikke de neuroner, der er ansvarlige for kognition, som er den mentale proces, hvor vi opnår viden og forståelse via tanker, erfaringer og sanserne.5.6
Ifølge en undersøgelse har børn og unge med SMA normal intelligens med IQ i standardområdet.7
Symptomerne kan omfatte progressiv muskelsvaghed, slaphed og muskeltab (atrofi). Muskelsvagheden er normalt den samme for begge sider af kroppen.9
Ethvert barn kan opleve symptomer forskelligt, og sygdommen er opdelt i typer baseret på debutalder og funktionsevne. Der er også en række sværhedsgrader inden for hver type, og helt op til 25% af de berørte personer har ikke en nøjagtig type.10
Mistanke om spinal muskelatrofi opstår ofte først hos forældrene, der bemærker, at deres barn ikke udvikler sig som forventet. Forældre kan observere, at deres barn ikke når typiske fysiske milepæle for sin alder, såsom evnen til at holde hovedet, rulle rundt eller sætte sig op uden hjælp.
Der kan også være vanskeligheder med at synke eller sutte, og barnet kan miste evnen til at synke uden at få maden galt i halsen eller ned i lungerne (aspiration).5,11
Alle børn udvikler sig i deres eget tempo, men Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har udgivet følgende generelle retningslinjer for motorisk udvikling som led i undersøgelsen Multicentre Growth Reference Study (MGRS).12
Udarbejdet af Biogen efter data i WHOs undersøgelse Multicentre Growth Reference Study Group,200613
RETNINGSLINJER FOR MOTORISK UDVIKLING12 | |
---|---|
GROVMOTORISK UDVIKLING | PRÆSTATIONSKRITERIER |
1.Sidde uden støtte |
|
2. Kravle på hænder og knæ |
|
3. Stå med hjælp |
|
4. Gå med hjælp |
|
5. Stå selv |
|
6. Gå selv |
|
Kan holde hovedet oppe, begynde at skubbe sig op, når det ligger på maven, udføre jævne bevægelser med arme og ben.
Kan holde hovedet stille uden støtte, skubbe fra med benene, når fødderne står på en hård overflade, rulle om fra maven til ryggen, holde et stykke legetøj og svinge det mod hængende legetøj, føre hænderne til munden, skubbe sig op på albuerne, når det ligger på maven.
Kan rulle om i begge retninger (fra mave til ryg og ryg til mave), begynde at sidde uden støtte, lægge vægt på benene når stående og muligvis hoppe, vippe frem og tilbage, nogle gange kravle baglæns før det kravler fremad.
Kan ikke sidde ("ikke-siddende")
≤2 år14
Type 1 (også kendt som Werdnig-Hoffmanns sygdom)
Barnet kan stå, mens det holder fast i noget, kan sætte sig op til siddende position, sidde uden støtte, trække sig op at stå, kravle.
Barnet kan sætte sig op uden hjælp, trække sig op at stå, gå uden at holde fast i møbler, tage nogle få skridt uden at holde fast i noget, stå uden hjælp.
Kan sidde selv uden hjælp ("siddende")
> 2 år14
70 % lever stadig som 25-årig
Type 2 (også kendt som Dubowitz' sygdom)
Kan gå uden hjælp ("gående", selvom barnet gradvist kan miste denne evne)
Normal14
Type 3 (også kendt som Kugelberg-Welandes sygdom)
Alle
Normal14
Type 4
LYT TIL LAMONTS FAMILIE
"Tid til diagnosticering er meget vigtig, fordi den hjælper familierne med at få den type støtte, de har behov for."
– Lilahs mor
Se videovideoWrapper1
Forældres vurdering af deres barns motoriske udvikling er oftest pålidelig. Deres observationer af potentielle motoriske forsinkelser kan hjælpen lægen til at fastlægge en god plejestrategi.19,20
De viste personer er virkelige patienter, og det krævede samtykke til at bruge deres historier er indhentet fra patienterne og deres familier. De anvendte fotos er kun til illustration.
1. Wang CH, et al. Consensus statement for standard of care in spinal muscular atrophy. J Child Neurol. 2007;22(8):1027-1049.
2. Genetics Home Reference. SMN2 gene. 2012. Available at: https://ghr.nlm.nih.gov/gene/SMN2. Accessed January 9, 2017.
3. Lunn MR, Wang CH. Spinal muscular atrophy. Lancet. 2008;371(9630):2120-2133.
4. Finkel R, et al. 209th ENMC International Workshop: Outcome Measures and Clinical Trial Readiness in Spinal Muscular Atrophy 7-9. November 2014, Heemskerk, The Netherlands. Neuromuscul Disord. 2015;25(7):593-602.
5. Qian Y., McGraw S., Henne J., Jarecki J., Hobby K., Yeh W.S. Understanding the experiences and needs of individuals with Spinal Muscular Atrophy and their parents: A qualitative study. BMC Neurol. 2015;15:1–12. doi: 10.1186/s12883-015-0473-3.
6. National Organization for Rare Disorders. Werdnig-Hoffman Disease. 2012. Available at: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/medgen/21913. Accessed January 9, 2017.
7. Von Gontard et al. Intelligence and cognitive function in children and adolescents with spinal muscular atrophy. Neuromuscul Disord. 2002. Feb;12(2):130-6.
8. Genetics Home Reference. SMN1 gene. 2012. Available at: https://ghr.nlm.nih.gov/gene/SMN1. Accessed January 9, 2017.
9. D’Amico A, et al. Spinal muscular atrophy. Orphanet J Rare Dis. 2011;6:71.
10. Kolb SJ, Kissel JT. Spinal muscular atrophy. Arch Neurol. 2011;68(8):979-984.
11. Centers for Disease Control and Prevention. Developmental milestones. Available at: http://www.cdc.gov/ncbddd/actearly/milestones/. Updated January 21, 2016. Accessed April 27, 2016.
12. Wijnhoven TMA, de Onis M, Onyango AE, et al; for the WHO Multicentre Growth Reference Study Group. Assessment of gross motor development in the WHO Multricentre Growth Reference Study. Food Nutr Bull. 2004;25(1 suppl 1):S37-S45.
13. WHO Multicentre Growth Reference Study Group. Acta Paediatr Suppl. 2006;450:86-95. Available from: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/16817682/.
14. Markowitz JA, Singh P, Darras BT. Spinal muscular atrophy: a clinical and research update. Pediatr Neurol. 2012;46(1):1-12.
15. Haaker G, Fujak A. Proximal spinal muscular atrophy: current orthopedic perspective. Appl Clin Genet 2013;6:113-120.
16. Darras BT. Spinal muscular atrophies. Paediatr Clin North Am 2015;62(3):743-766. DOI: 10.1016/j.pcl.2015.03.010.
17. Mercuri E, et al. Diagnosis and management of spinal muscular atrophy: Part 1: Recommendations for diagnosis, rehabilitation, orthopedic and nutritional care. Neuromuscl Disord. 2018;28(2):103-115.
18. Prior TW, Russman BS. Spinal muscular atrophy. NCBI Bookshelf Website. Available at: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK1352/. Updated November 14, 2013. Accessed April 15, 2016.
19. Noritz GH, Murphy NA; and Neuromuscular Screening Expert Panel. Motor delays: early identification and evaluation. Pediatrics. 2013;131(6):e2016-e2027.
20. Lawton S, Hickerton C, Archibald AD, McClaren BJ, Metcalfe SA. A mixed methods exploration of families’ experiences of the diagnosis of childhood spinal muscular atrophy. Eur J Hum Genet. 2015;23(5):575-580.